Søndag, 06 april 2014 18:18

9 kampe 18 point og sikkert videre til jysk mesterskab

U18 drengene er fortsat ubesejrede i 1.division, og håber at formen topper den 27. April i Brørup, hvor der spilles om det jyske mesterskab.
9 kampe 18 point og sikkert videre til jysk mesterskab Joan Barløse

Endnu en sikker sejr kom i hus lørdag den 5. April i Bøgeskovhallen. Denne gang blev Tønder sendt hjem med et stort nederlag på 32-20, og taget i betragtning af kampens betydning og kun en udskifter, så vidner det om høj kvalitet fra alle spiller på u18 drenge.

Et godt kollektiv og gode individuelle præstationer af flere spillere sikrede en sejr på 12 mål over Tønder i en kedelig kulisse med knap 20 tilskuere. Kampen blev flyttet fra Pjedsted grundet vandskade, hvilket gjorde at fremmødet ikke var som drengene fortjener.

Vi spiller det bedste håndbold i klubben og er nu blandt landets 12 bedste u18 hold og klubbens herrehold i 3.division vil de næste par år få tilgang af en gruppe drenge som kan flytte niveauet mod toppen af dansk håndbold.

Der spilles sidste kamp i puljen, søndag den 13. April ude mod Skjern. Kampen skal vindes men samtidigt bruges til at få flere detaljer på plads og styrke holdet frem mod JM.

Hele truppen håber på at mange vælger at bruge søndag den 27. April på at se nogle af landets bedste u18 spillere dyste om titlen, og samtidigt give FHK's drenge en hjælpende hånd.

Mads Kiib
(tg)