Mandag, 25 februar 2013 19:24

Flot fight gav endnu en sejr til U16 Drenge 2

Flot fight gav sejr i rodet kamp
Flot fight gav endnu en sejr til U16 Drenge 2 Privatfoto
Søndag skulle vores U16 Drenge 2 op imod  HF Sønderborg´2. Det var spændende at se om vi kunne tage de gode takter med fra Vejle-kampen.

Men lad det være sagt med det samme vi fandt ikke de samme takter, men vi fightede på flotteste vis.

1.  halvleg startede lidt rodet for os og vi brændte for meget - efter 11 minutter var vi bagud med 3 mål. Trænerne ændrede forsvarsformation og gik frem i en 5-1 og derefter fik drengene mere styr på forsvaret.

Pausestilling 11-12.

2. halvleg startede lige så rodet som 1. halvleg og efter 12 min var vi bagud med 6 mål og alt så igen håbløst ud. Bl.a. et direkte rødt til Mark som nok kun var til 2 min. Men derefter var det lige som om at drengene vågnede og fik fightet sig tilbage godt anført af Jeppe og Rasmus. En virkelig spændende afslutning som FHK-drengen endte med at vinde 25-24.

Skal man sige noget om kampen, så var det ikke det Sønderborg hold vi slog på udebane med 10 mål, de havde vidst nok forstærket med nogle 1 holds spillere.
  
Profiler fra kampen var især Jeppe og Rasmus i angrebet og i forsvaret trådte især Magnus Holm i karakter og fik lukket af.

Næste kamp er på søndag d.3/3-13 kl:17:30 i DGI huset hvor vi, på udebane, møder Vejle 1 på i en kamp som kan blive meget afgørende for hvem der bliver puljevinder.

Så alle dem der har tid kom og bak drengene op.


Brian Herlufsen
(tg)