Lørdag, 09 februar 2013 13:03

U16 Drenge2 blæste Vejle ud af banen

Fredag D. 8/2 havde vores U16 Dr2 AA rækken besøg af Vejle Håndbold1 i et vaske ægte lokal/topopgør. Begge hold havde maksimum point inden kampen. Vi vidste på forhånd at det ku blive en tæt kamp , da vi før jul i 2. Division havde haft nogle tætte kampe.
U16-drenge 2 var forrygende i fredagens opgør. Privatfoto U16-drenge 2 var forrygende i fredagens opgør.

Vi startede kampen som lyn og torden og efter 10 minutter førte vi 7-2, og man kune allerede mærke på Vejle, at de var lidt rystet. Så tog vi os en lille scoringspause og Vejle halede lidt ind så vi ”kun” førte 10-7 efter 20 minutter, men så strammede drengene grebet igen og gik til pausen med en 17-11 føring.

I 2. halvleg foresatte vi det flotte spil og førte med 19-12 efter 40 minutter. Vi spillede bare så flot og hurtigt og forsvaret stod godt. Vi blev bare ved med at øge føringen og endte med at vinde så stort som 36-22.

Jeg synes det svært og trække enkelte personer ud, for alle leverede en god indsats, men jeg vil alligevel nævne Jonas Sørensen i målet der bare stod en pragt kamp godt hjulpet af et godt forsvar. Og så syntes jeg også trænerne skal have ros for de havde virkelig fået sat drengene op, og vores angrebsspil har jeg ikke i denne sæson set flyde så godt med højt tempo.

Vores næste kamp er mod Hf Sønderborg2 i thansen.dk Arena D.24/2-13 kl. 13.00. Det er på papiret en kamp drengene skal vinde, gør de også med den rigtige indstilling. Så kom i hallen og bak dem op, så vi kan nå vores mål og vinde AA rækken og komme til de jyske mesterskaber.

Holdleder Brian Herlufsen

(PA)