Fredag, 11 januar 2013 11:49

God start for U18 Pigerne

God sejr, god start

Søndag den 6. januar 2013 startede sæsonen for U-18 Pigerne. Her skulle FHK møder de bedste U-18 piger fra Frederikshavn, som havde 3 lang timer i bilen inden kampen.
Kampen var i starten fuld af mål til begge hold. Heldigvis for FHK pigerne fik de styr på forsvaret og kunne inden pausen sikrer sig en føring på 15-9.
Efter pausen fortsatte FHK de flotte takter og førte således midt i 2. halvleg med 12 mål.
Forståeligt nok kunne denne føring ikke helt holdes. For gæster fik mere fat i forsvaret samt at der fra FHK's side blev skiftet en del ud og nye folk på nye positioner. Kampen endte dog med en sikker FHK sejr på 26-20.
"Det var godt at komme igang efter juleferien. Vi viste at vi var et bedre hold, for når vi var 100% klar og koncentreret, så lykkedes vores aftaler i begge ender. Det er dejligt at se hvordan vi efterhånden får flere og flere strenge at spille på. Men vi skal være klar hver gang og især på de lange udekampe-tur som også i år venter os." fortæller en glad FHK-træner, Karsten Bording.