Onsdag, 12 december 2012 19:47

Problemfri aften for U16 Drenge2 i pokalen

U16 Drenge 2 videre i Kreds Cup.

Tirsdag aften måtte vores U16 Drenge 2 en smut til Vojens og møde deres A række hold i kreds cup, og for første gang var drengene favoritter. Oven på sejren over Vejle var det nogle drenge der troede på sig og selvtilliden var ikke til at skyde igennem.

Drengene satte sig også på spillet fra første fløjt og virkede meget koncentreret og tog en føring på 7-4 efter 15 min. Trods den gode start havde vi svært ved at løbe fra dem og måtte nøjes med en pause føring på 12-10. Ikke alle dommerfløjt gik vores vej. Vojens fik lov til utrolig lange angreb og vi fik lidt for mange 2 minutters.

2 halvleg startede med at vi hurtigt udbyggede føringen og efter 40 minutter var stillingen 17-12. Derefter kom Vojens aldrig tættere på end 4 mål. Kampen ender 28-20 til FHK Drengene.

Christian Dahl, Mathias Aaris og Mark Herlufsen blev topscorer med 5 mål hver, og må sige de tre gjorde det rigtig godt i perioder på venstre fløj, back og playmaker. Syntes drengene spillede en ok kamp, hvilket lover godt for sæsonen efter nytår.

Vores næste opgave er et julestævne i Langå, som vi gerne sku op og ha succes i.

Brian Herlufsen
(tg)