Kunne du tænke dig at høre om hvordan U16 pigerne i Fredericia Hk kommer til at arbejde den kommende sæson og er du håndboldpige årgang 2002/2003 så er du og dine forældre meget velkommen til at komme og være med.

Keeper træning med keeper træner.


Fysisk styrke & kamp; Skades forbyggende træning

Teknisk & kamp; Taktisk Udvikling.

Sommertræning. 2 gange ugentlige træning.
Madrastræning & kamp ; Gymnastik. Styrke Træning. Aerob & Anaerob konditionstræning/Løbe teknik og restitutionsløb. 

Årshjul. 3 gange ugentlige træning. 
Trænings Miljø og Trænings kultur. Turneringer og stævner. Teknisk Træning. Taktisk Træning. Spil matricer. Individuelle mål. Gæstetrænere og samarbejdshold. 

Ryste sammen tur i maj. [indhold er fortroligt] 
En Hemmelig gruppe af både første og anden års er i gang med at planlægge en ryste sammen tur sidste weekend i maj.

Venlige Hilsner Årgangs ansvarlig træner 
Allan Windeballe
TLF: 40 73 02 13
Kunne du tænke dig at høre om hvordan U16 pigerne i Fredericia Hk kommer til at arbejde den kommende sæson og er du håndboldpige årgang 2002/2003 så er du og dine forældre meget velkommen til at komme og være med.

Keeper træning med keeper træner.


Fysisk styrke & kamp; Skades forbyggende træning

Teknisk & kamp; Taktisk Udvikling.

Sommertræning. 2 gange ugentlige træning.
Madrastræning & kamp ; Gymnastik. Styrke Træning. Aerob & Anaerob konditionstræning/Løbe teknik og restitutionsløb. 

Årshjul. 3 gange ugentlige træning. 
Trænings Miljø og Trænings kultur. Turneringer og stævner. Teknisk Træning. Taktisk Træning. Spil matricer. Individuelle mål. Gæstetrænere og samarbejdshold. 

Ryste sammen tur i maj. [indhold er fortroligt] 
En Hemmelig gruppe af både første og anden års er i gang med at planlægge en ryste sammen tur sidste weekend i maj.

Venlige Hilsner Årgangs ansvarlig træner 
Allan Windeballe
TLF: 40 73 02 13
Lørdag, 31 marts 2018 15:05

FHK sejrede stort mod AJAX København

FHK var bagud 1-0 i Bavnehøjhallen, men så var de også det. Derfra blev holdet fra Vesterbro i København flænset op af de fantastiske fæstningsdrenge, som rejste hjem med en sejr på hele 26-36.

1-0. Det var den eneste føring havde i kampen til Ajax København, og det var endda efter Jacob Kühne blev idømt en noget tvivlsom angrebsfejl.

Tre J'er, Jacob, Jakob og Jimmi. Så var det fredericianske tog sat i gang med en føring på 1-3. Efter knap syv minutter indledte Kasper Young det helt store målshow, da han sikkert eksekverede et straffekast til stillingen og i næste FHK-angreb fordoblede sin målscoring i kampen.

Efter ti minutters spil blev det nok for Ajax København-træner Torben Nielsen, der forlangte timeout ved stillingen 3-6. I indledningen havde han set sit hold dække meget uopmærksomt op, og gav alt for meget plads til FHK, der boltrede sig angrebsmæssigt og spillede sæsonens bedste angrebskamp.

En ting, der ikke fungerede for FHK i første halvleg, var målmandsspillet. Jimmi Andersen og Christian Wetche blev hver især noteret for en redning i hele første halvleg, men da FHKs angrebsspil sad lige i skabet endte gæsterne med at gå til pause foran 12-16.

Wetche fik det sidste kvarters tid af første halvleg i kassen, og fortsatte fra anden halvelgs start. Det viste sig at være en god beslutning, da den fredericianske keeper hev flere redninger op ad ærmet til stor tilfredshed for FHK-bænken og de medrejsende fra HK Ultras, der brølede "Wetche, Wetche, Wetche!".

Lynhurtigt kom FHK på 13-20, men så kom Ajax på 15-20, efter sjusket FHK-spil. Det fik Fredericia-træner Jesper Houmark til at tage unge Kristoffer Frank ind i bagkæden, og det gav pote. Frank var god til at holde bolden i gang, og fik også lavet et enkelt mål.

Efterfølgende fik FHK ro på spillet igen, og sikkert blev føringen udbygget. Det var specielt Kasper Young, der gjorde ondt på Ajax i den periode, lige som Jimmi Elmgaard var stærkt spillende på stregen.

Jakob Mikkelsen (nummer 6) fik lidt over ti minutter på banen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN[/caption]Med lidt over ti minutter igen blev Jakob Mikkelsen skiftet ind. Mikkelsen har i noget tid døjet med skulderproblemer, og han fik i den sidste del af kampen hamret tre kasser i mål til stor jubel for den fredericianske bænk.

Samtidig var FHK-føringen med lidt over to minutter igen nået op på 25-35, og det hele endte også med en ti målssejr, da måltavlen viste 26-36, da hornet lød efter de 60 minutters håndbold.

Topscorer for FHK blev Kasper Young med hele tolv mål, og det var stærkt medvirkende til, at FHK nu er på en delt fjerdeplads i 1. division. Sejren betyder samtidig, at det fredericianske mandskab nu overgår sidste sæsons pointhøst på 29 point.
Søndag, 25 marts 2018 13:38

FHK slog Stoholm

Fredericia Håndboldklub skulle i dag op mod Stoholm Håndbold på hjemmebane i thansen ARENA. På papiret en overkommelig opgave. FHK vandt første kamp i sæsonen på udebane, men har indtil videre kun hentet et point mod bundholdene hjemme i arenaen. FHK har samtidig døjet med en række skader, blandt andet Andreas Madsen, der måtte udgå i sejren over Randers HH.

Foto af Frank Cilius

I en godt fyldt thansen ARENA trommede og klappede tilskuerne hjemmeholdet på banen, spillerne fandt deres positioner og gav hinanden de obligatoriske high fives og så var der dømt håndbold!

Det er International Vaffeldag i dag, og der blev gået til vaflerne fra starten af. Der blev kæmpet og figtet om hver eneste bold. Stoholm kom foran, men efter en flot redning af Jimmi Andersen og et godt mål af Jimmi Elmgaard var der blanche i regnskabet. Kasper Young øgede til 2-1, inden Stoholm udlignede til 2-2, som var stillingen efter fem minutter. Mål nummer to af Jimmi Elmgaard gav 4-2 efter seks minutter spil, samme mand måtte dog også efter små syv minutter sætte sig på bænken med kampens første to-minutters udvisning, hvilket fik HK Ultras til at gå amok. Det var absolut ikke enige med kampens dommere.

Jimmi Andersen var dog på plads igen, og reddede Stoholm fra fløjen i det efterfølgende angreb. Peter Nielsen blev sat ind, og forsøgte sig med et skud, som målmanden dog parerede. I Stoholms kontra kastede playmaker Frederik Krarup sig heroisk og reddede bolden ved syv-meter-linjen. I stedet for et reducerende mål, kunne Jacob Frederiksen scorer elegant på straffe til 5-2, og Jimmi Andersen kort efter præsterer redning nummer seks i Fredericia-målet. Frederik Krarup satte Kasper Young op i fart, men igen blev Fredericia-spillerne pillet, så efter 10 minutter var stillingen 5-2. Skulle det blive en kamp mellem de to keepere?

Young fik hul på bylden igen – og scorede på straffekast til 6-3, mens Stoholm bankede bolden over mål i det efterfølgende angreb. Stoholm tog en to-minutters udvisning og en deres bænk en advarsel, og så blev Peter Nielsen sat ind i angrebet igen. Den rutinerede FHK’er skulle ikke bruge mange sekunder til at spille Jimmi Elmgaard fri med scoring til følge - som en stangspringer kastede han sig med ryggen mod mål og scorede. Jimmi Andersen reddede igen og scorede selv til 8-3 efter 14 minutter. Det blev dråben for Stoholmbænken, som tog kampens første timeout.

De to Stoholmtrænere brugte hænderne til at røre ved hagerne og håret. De tænkte sig godt om. HK Ultras råbte: ”I kan møde vores 2.hold i 2.division.” Men nu skulle kampen i 1. division lige slutte først, for Stoholm scorede mål nummer fire og fem med sekunders mellemrum, og så var der kun tre mål op igen.

Bjarke Nybo røg fri efter et flot pingpongspil med Rune Andersen, men igen stod der en målmand i vejen, i stedet reducerede Stoholm endnu engang, men så ville Bjarke Nybo ikke finde sig i mere. Han tog sagen i egen hånd, løb forbi, tog ladegreb og hamrede så bolden i højre hjørne til 9-6, og det samme gjorde Rune Andersen til 10-7.

Jimmi Andersen reddede en 100-procentschance og rejste hænderne i jubel, men angrebet sad ikke skarpt nok, så han måtte redde igen, men redningen gav ikke en FHK-kontra, men i stedet et frikast til Stoholm. Efter 20 minutters spil stod der 10-8 på måltavlen. Jakob Frederiksen steg op og gjorde det til 11-8, Jimmi Andersen reddede igen, og sendte Marcus Rahbek helt fri, som dog ikke udnyttede den elegante aflevering. I stedet blev det til en to-minutters udvisning til Kasper Foder Nielsen og et straffekast til Stoholm, som de scorede på, til 11-9. Hjemmeholdet havde haft chancerne for at stikke af et par gange, men havde som skrevet ikke udnyttet dem. 11-10 blev det i tomt mål, da FHK igen missede, og 11-11, da Stoholm igen kastede mod tomt mål. Bolden ramte overliggeren, men også hjemmeholdets Jimmi Andersen, som måtte tage bolden ud af netmaskerne.

Kasper Young brød igen FHKs scoringskrise, da han scorede til 12-11 på straffekast. Efter 25 minutter stod Kasper Young med bolden igen og skulle kaste straffe. Han satte den sikkert ind igen til 13-11, og tonerne af Tina Turners, Simple The Best, strømmede ud gennem højttalerne.

Marcus Rahbek blev sendt af sted af Rune Andersen og denne gang scorede han sikkert til 14-11. Fredericia var tilbage. Kasper Foder Nielsen lavede angrebsfejl på en kontra, Stoholm reducerede til 14-12. Kasper Young blev pareret, inden Jimmi Andersen igen tog fra i målet.

Mystik fra dommerbordet, da Fredericia-bænken modtog en advarsel efter 29 minutter. 30 sekunder senere havde Stoholm brændt, og FHK tog timeout inden det sidste angreb. En halvleg var ved at være ved ende, og der var faktisk dømt sommerhåndbold i ARENAEN. Tempoet var i alt fald svingende, og målene faldt tilfældigt; det samme gjorde de flotte redningerne fra målmændene, og man sad hele tiden med følelsen af, at hjemmeholdet kunne trække fra, hvis det ville, men alle ved, at så let er det ikke i håndbold. Stillingen var 14-12 ved pausen.

Fredericia legede med Stoholm
Frederik Krarup indledte anden halvleg med et gennembrudsmål til 15-12. Ved stillingen 16-13 fik Kasper Foder Nielsen sin udvisning nummer to, men det gav ikke mål til udeholdet, faktisk scorede ingen af holdene. Stoholm reducerede dog til 16-14 på en ren perle helt oppe i krogen uden chance for Jimmi Andersen. Jacob Frederiksen scorede på en skruebold til 17-14 efter 36 minutters spil. FHK kunne stadig ikke trække fra. I stedet for 18-14 blev det 17-15.

656 tilskuere så på, da Stoholm scorede fladt i det ene hjørne til 17-16. Var der et drama på vej i Fredericia?

Kristoffer Frank blev sat på banen, og han kvitterede med et energimål uden lige, da han bragede igennem midtjydernes forsvarsmur og fik det til at ligne gallernes kamp mod romerne i Asterix og Obelix. Han fortsatte sin fart og sendte bolden til Frederiksen, der scorede til 19-17.

Men det var ikke nok, i stedet kunne Stoholm udligne til 19-19 efter 43 minutter, hvilket fik Jesper Houmark til at forlange timeout. Kasper Young var dog ikke tilfreds, så han bragede bolden i mål til 20-19. Kunne han overføre denne kraft til resten af holdet? Ikke i første omgang. Stoholm fik reduceret. Kühne blev tacklet fra fløjen, hvilket gav en to-minutters udvisning til udeholdet og straffekast til FHK, som Jacob Frederiksen kastede sikkert i mål til 21-20 med femten minutter igen.

Jimmi Andersen kastede sig som et vildt dyr frem mod de stoholmske krigere, og lavede en dobbeltredning. Hans redning bar frugt, da Kasper Foder Nielsen scorede til 22-20. Kristoffer Frank flåede sig selv igennem Stoholms forsvar og scorede til 23-20. Den 18-årige FHK’er har i den grad meldt sig ind i kampen om en fast plads på førsteholdet i FHK.

Peter Nielsen er bare en elegant håndboldspiller. Kig-væk-finten virker endnu! Et elegant indspil blev forvandlet til mål, og Kasper Young gned mere salt i Stoholms begyndende sårdannelse og scorede til 25-20, hvilket medførte en timeout til udeholdet efter 49 minutters håndbold i thansen ARENA.

Kasper Young gjorde det også til 26-20 med sin syvende scoring, inden Stoholm fik reduceret på straffekast til 26-21, og FHK samtidig blev ramt af endnu en to-minutters udvisning til Peter Nielsen.

FHK tog igen Jimmi Andersen ud i undertal for at bruge den ekstra markspiller. Det virkede dog ikke altid efter hensigten. Heller ikke denne gang, hvor Stoholm reducerede til 26-22 i et tomt mål. Igen må vi fremhæve Kristoffer Frank – han ligger et pres, de færreste kan være med på. Presset og farten gav denne gang et straffekast, som Kasper Young scorede på til 27-22.

Jimmi Andersen reddede i det næste angreb og dermed kunne FHK måske lukke Stoholm helt ned i sækken. Kühne gjorde det i alt fald til 28-22, hvilket fik Stoholm til at smide timeoutkortet for sidste gang i kampen. Stoholm fik reduceret til 28-23, men Jimmi Andersen stod i vejen for, at de kunne komme tættere på. Igen reddede han, og da Kühne i et gennemspillet angreb med assist fra Krarup gjorde det til 29-23 med tre minutter igen, var kampen lukket.

Det var kattens leg med musen, da hjemmeholdet slog Stoholm. Hele tiden lige ved og næsten for udeholdet, men så kastede FHK et par ekstra mål i kassen, eller Jimmi Andersen tog lidt ekstra fra. FHK kunne derfor trække sig ud af kampen med en sejr på 31-26 efter en fremragende scoring af målmand Christian Wetche, som du kan se her:

[embed]https://youtu.be/yPiWrIVfZxo[/embed]

 

 

 

 

 

 

 
Fredericia Håndboldklub har indgået en to-årig aftale med den 26-årige ligamålmand Emil Tellerup, som til dagligt spiller i Ribe Esbjerg.

”Vi er stolte over, at kunne tiltrække endnu en spiller fra øverste hylde til vores 1. divisionsherrehold i bestræbelserne på at vende tilbage til ligaen i 2020. Emil Tellerup er en dygtig målmand med stor ligarutine i klubberne GOG, Tønder og senest Ribe Esbjerg. Han har med andre ord bevist sit værd i ligaen med en høj redningsprocent, og forhåbentlig endnu højere i næste sæson,” siger Bestyrelsesmedlem Thomas Larsen og fortsætter:

”Vi har dygtige målmænd i vores trup allerede, men det kræver det også med to gode divisionshold, så vi har grebet muligheden for at få Emil til vores klub fra den kommende sæson. Med ambitionen om en top 3 i næste sæson, er det ingen skade at have en rutineret herre på mål.”

”Jeg glæder mig til at blive en del af Fredericia Håndboldklub. En klub, der er i en god udvikling med en stærk håndboldtradition, en stærk håndboldkultur og nogle fede fans. Det glæder jeg mig meget til at blive en del af. På alle parametre bliver det spændende og sjovt at spille i Fredericia,” siger Emil Tellerup og fortsætter:

”Jeg valgte Fredericia efter en række afvejninger af flere ting, men spilletidsmuligheder koblet med perspektiverne i holdet betød meget for mit valg. Fredericia HK er en spændende klub, som tidligere har været et veletableret ligahold, og det vil jeg gerne være med til, at vi kommer tættere på.”

Emil Tellerup blev den 15. februar Cand. Mag. i historie, og har også arbejdet som lærervikar. Når historiefaget ikke kalder nyder Emil livet med sin hustru og deres to børn.

Den tidligere ligaspiller og nuværende profil hos de suveræne norske mestre fra Elverum, Nikolaj Mehl, skifter til Fredericia Håndboldklub. Nikolaj Mehl har vundet tre norske mesterskaber, samt spillet hele 30 Champions League-kampe, hvor han har scoret 70 mål i den store turnering. Den 33-årige højre back skifter på en to-årig kontrakt til FHK med virkning fra sommeren 2018.

”Det er et scoop, at vi kan tiltrække en så dygtig højre back med et imponerende CV bag sig. I vores ambition om at rykke op, er Nikolajs spillestil og skudkraft en klar forstærkning til vores hold. Nikolaj Mehl er en rutineret spiller, der kan slå til, når kampene bliver tæt og jeg er sikker på, at han bliver en stor gevinst for FHK og vil bidrage til klubben og fællesskabet,” siger Bestyrelsesmedlem Thomas Larsen.

”Jeg synes, at Fredericia Håndboldklub er et utrolig spændende projekt, derfor vil jeg prøve kræfter med klubben, og så vil jeg heller ikke undlade at fortælle, at en af årsagerne til mit skifte, ligger i HK Ultras. Det er vigtigt for mig at spille et sted, hvor der er engagement. I Fredericia går folk op i, hvordan det går klubben,” siger Nikolaj Mehl og fortsætter:
 
”Fredericia HK er en storklub. Fredericia HK er en vigtig spiller i dansk håndbold, som fortjener at være i ligaen igen. Jeg vil hjælpe klubben de sidste skridt mod det fine selskab.”

 

Nikolaj Mehl flytter til sommer til Danmark med sine to børn og hustru. I Danmark har Nikolaj Mehl tidligere spillet for HH90, Team Tvis Holstebro, Lemvig Håndbold og HC Fyn.

Fredericia Håndboldklub har skrevet en ny toårig kontrakt med den talentfulde bagspiller, Rune Andersen.

”Rune Andersen har spillet i FHK i snart to år. Han har vist imponerende spillemæssige kvaliteter, og samtidig taget et stort ansvar på banen i pressede situationer med flotte mål til følge. Der er ingen tvivl om, at Rune Andersen de kommende to år vil bidrage til at styrke FHK i 2020-planen og udvikle sig selv endnu mere,” udtaler bestyrelsesmedlem Thomas Larsen.

”Jeg er virkelig glad for den nye kontrakt. Jeg nyder at spille i FHK og er glad for, at vi kunne blive enige om at fortsætte samarbejdet. Både på og udenfor banen har jeg det godt i Fredericia,” siger Rune Andersen og fortsætter:

”Jeg føler selv, at pilen er gået den rigtige vej. Jeg har udviklet mig som håndboldspiller.  Næste sæson bliver spændende, da vi forhåbentlig kan indfri forventningen om oprykning. Jeg håber, at jeg sammen med klubben kan bygge det ekstra lag på, som det kræver, hvis vi skal rykke op. FHK er en fantastisk klub, med utrolig dedikerede fans, og jeg glæder mig til næste sæson. Lige  nu har vi stadig et par kampe tilbage i denne sæson, som vi skylder os selv og alle andre, at vi giver alt, hvad vi har i os for at vinde, og det viste vi også i sejren over Randers HH søndag aften.”

Farvel til Andreas Madsen og Jakob Kühne

Fredericia Håndboldklub kan samtidig meddele, at klubben siger farvel til Andreas Madsen og Jacob Kühne.

”Andreas Madsen og Jacob Kühne stopper i klubben til sommer. Det er naturligvis altid vemodigt at sige farvel til gode kræfter. Vi takker begge spillere for at have kæmpet flot i den røde trøje og ønsker dem held og lykke,” siger Thomas Larsen.

 

 

 
Mandag, 19 marts 2018 07:32

FHK slog Randers

Her denne tidlige søndag aften tog Fredericia HK's bedste herrer imod Randers HH i håndboldens 1. division. En kamp der stod mellem rækkens nummer 2 og 7.

Der var lagt op til en spændende og intens kamp i thansen ARENA. Det sidste møde mellem de to hold endte uafgjort 24-24 i en kamp, hvor Fredericia HK havde teten gennem hele kampen.

Det er et stærkt Randers hold der gæstede Fredericia her til aften. Randers havde forud for kampen ikke tabt en eneste kamp hele 2018.
Randers kom bedst fra start
I kampens indledende minutter fungerede forsvaret ikke rigtig for hjemmeholdet. Med den ene scoring efter den anden, kunne Randers med en rimelig lethed bringe sig i front 4-2.

Generelt havde de to forsvar ikke fat i meget. Efter 6 minutter var stillingen 4-5. Der er dog én ting der er sikkert hver kamp: Jimmi Andersen er god til at redde straffekast. Det var også tilfældet i dag, hvor han efter 10 minutter pillede Jorn Smits skud uden problemer. Med en hurtig kontra kunne Rune Andersen skyde bolden i kassen til stillingen 5-5. Allerede det efterfølgende angreb kunne selvsamme Rune Andersen bringe FHK foran 6-5.
Tidlig timeout fra Jesper Houmark
Efter en dårlig start kom FHK med i kampen. Noget må dog have været galt, for ved stillingen 6-6 forlangte FHK-træner Jesper Houmark timeout. Hvad der blev snakket om er uvist, men faktum er at det straks efter resulterede i en sikker scoring fra Sheriffen, Kasper Young.

Jimmi Andersen var også på pletten ved det næste straffekast til Randers HH. Her forsøgte Andreas Svoldgaard sig med et lob, der tog en tur på overliggeren.

Kasper Young var hurtig til en scoring mere, og kort efter kunne en sikker underhånd fra Andreas Madsen bringe FHK i front med 9-7.
Christian Wetche fik chancen
Da Randers HH's træner Jan Paulsen efter 18 minutter forlangte timeout benyttede Jesper Houmark sig af muligheden og skiftede Jimmi Andersen ud med den unge Christian Wetche, der har hele sin håndbold-opdragelse i klubben.

Godt hjulpet af et stolpeskud fra Randers kunne Kasper Foder løbe kontra og bringe FHK i front 11-9. I situation kom Randers' Jorn Smits løbende og ramte ind i Kasper Foder. Den situation fik dommerne til at diskutere rødt kort, men lod ham slippe med en to-minutters udvisning.

Christian Wetche tog en underhånd fra bundrutinerede Henrik Hansen, men Marcus Rahbek ramte stolpen i det tomme Randers mål. En afslutning der fik Jesper Houmark til at råbe "Husk lige en ekstra aflevering inden vi skyder" til sine spillere.
Kollektivet gav en pauseføring
Den generelle billede af kampens første 30 minutter var klart: kollektivet var velspillende. FHK fik justeret forsvaret til, og gav Christian Wetche gode arbejdsbetingelser i målet. Det fik også presset Randers HH til at skyde flere afslutninger meter forbi målet.

I angrebet førte Kasper Young, Rune Andersen og Andreas Madsen an med den ene flotte scoring efter den anden. I første halvleg nåede den yderst velspillende Kasper Young at score intet mindre end 6 gange. Det var også selvsamme Young der scorede til pausestillingen 15-11 til hjemmeholdet fra FHK.
Andreas Madsen slog sig voldsomt
Ved anden halvlegs begyndelse startede holdene rimelig jævnbyrdigt. Randers kunne dog bringe sig lidt tættere på FHK med en scoring til 16-13.

I det efterfølgende angreb så FHKs Andreas Madsen et hul i forsvaret - et hul der blev lukket, så dommerne fløjtede angrebsfejl. I sammenstødet vred Madsen om på knæet, og måtte bæres fra banen i store smerter.

En redning af Jimmi Andersen der var tilbage i FHK-målet og et hurtigt kontraløb af Jacob Kühne fik FHK foran med 17-14. Rune Andersen bragede en underhånd op i nettaget til 18-15.
Peter Nielsen med igen
Den rutinerede FHK'er Peter Nielsen var med på banen igen efter hans meget lange skadespause. Det var ikke svært for tilbagekomne Nielsen at følge med forsvarsmæssigt. Randers HH spillede noget af det langsomste håndbold der længe er set i thansen ARENA. En thansen ARENA hvor mange havde fundet vej til denne tidlige søndag aften. Hele 749 var der til stede i hallen.

Desværre for hjemmeholdet er det særdeles effektivt for Randers HH, der kunne reducere til 18-17 efter 42 minutter. Det fik FHK-træner Jesper Houmark til at smide det grønne timeout-kort ved dommerbordet.
Scoringskrise for hjemmeholdet
Det var som om, at hjemmeholdet fra FHK havde opbrugt deres kvote for mål i første halvleg. Anden halvleg var præget af langsomt angreb og brændte chancer. I samme angreb kunne Randers keeperen pille både Jacob Kühne og Kasper Foder.

Jakob Frederiksen fik dog hul på bylden og kunne udbygge føringen til 19-17. Heldigvis for FHK-mandskabet stod Randers' målmaskine også stille. Et hurtigt mål til Randers og en flot kontra fra Jakob Frederiksen gav stillingen 20-18 efter 45 minutter.

Efter 48 minutter kunne Andreas Svoldgaard spille Randers HH tilbage i kampen med sin scoring til 20-20. En scoring der kom imens FHK havde hele to udvisninger på samme tid. Fredericia skal være taknemmelige for, at Jimmi Andersen hev en flot redning ud i undertalsperioden, så Randers kun hentede et enkelt mål.
Frank satte tempoet
Den unge U18-spiller Kristoffer Frank var endnu engang at finde på holdkortet. Han spillede som om han havde spillet et hav af ligakampe, med sit høje tempo og sikre afleveringer. En frispilning af Rune Andersen gav straffekast, som Kasper Young udnyttede til atter at bringe FHK i front.
Højere tempo gav pote
Frederik Krarup lavede en aflevering på tværs fra venstre back til Jimmi Elmgaard i modsatte side, der kunne få FHK på 22-21. En scoring der fik Randers træner Jan Paulsen til at tage timeout.

En timeout der blev brugt på et flot angrebsspil, der uheldigvis for Randers endte med en overtrådt. Kort efter kunne Rune Andersen bringe FHK i front med 23-21. En redning af Jimmi Andersen og en flot frispilning til Kasper Foder gav en FHK føring på 24-21 efter 55 minutter.

Efter en timeout af Jesper Houmark kunne Rune Andersen bringe FHK foran med hele 25-21. Kasper Young viste i anden halvleg ikke sin sædvanlige klasse - og spillet fra første halvleg - med den missede afslutning efter den anden.

Randers holdte dog hovedet koldt, og kunne sikkert reducere til 25-23 i en tætpakket thansen ARENA. Med halvlandet minut igen brugte Frederik Krarup et skridt for meget - men Jimmi Andersen tog endnu engang afslutningen fra de grønblusede randrusianere.

En misset chance og en hurtig scoring gav stillingen 25-24. I situationen måtte FHKs Jimmi Elmgaard også se sig selv modtage en to-minutters udvisning. Rune Andersen viste dog klassen og sikrede FHK en sejr på 26-24 i dagens kamp.

Sådan så det ud i kampens afsluttende minutter:

[embed]https://youtu.be/4BmO09oiVgI[/embed]

  
FHK U12 pigernes hold 1 vandt den 10. marts 2018 kredscup-finalen over Rødekro.
Holdet trænes af Nicolai Lyngaa og Mads Kiib.
 
Foto: JHF kreds 8
FHK-pigerne mødte igen Randers og denne gang på udebane. Pigerne vandt første kamp på hjemmebane med tre mål, så der var lagt op til revanche fra Randers' side. 

Sandra Folden fortæller om kampen:
" Vi spillede rigtig godt, koncentreret og med fantastisk figth i første halvleg. (Pause - foran med 14-10)
Efter en god pause starter vi som lyn og torden, og er på et tidspunkt foran 18-10. Der var stor forskel på holdene i de første 45 minutter, hvor vi spiller rigtig godt. Men herefter går det galt for os på mange måder. 
Lærke Holm slår sit hoved ned i gulvet og må udgå - Det giver noget usikkerhed i vores forsvar, da vi ikke kan skifte ud i midtzonen. Kendelserne går ikke vores vej, vi begynder at brænde og spille usikkert angrebsspil grundet Randers' offensive forsvar, samt vi i store dele af den periode er i undertal. Vi kommer simpelthen til at lukke Randers ind i kampen igen. Heldigvis har Kira i målet nogle vigtige redninger og pigerne bliver ved med at figthe. 
Jeg tror, at vi er foran med 4 mål, da der mangler fire minutter. Her bliver vi desværre ramt af en dobbelt udvisning og skal spille den sidste hektiske periode af kampen færdig i undertal.
Her griber Randers chancen og kommer for alvor tilbage. Heldigvis har vi etableret en rigtig god føring og den holder vi gennem hele kampen. Vi vinder 23-22 og er foran fra start til slut, så jeg syntes bestemt, at det er velfortjent. Vi var presset til sidst, men pigerne klarede det mega godt."

Sandra Folden fortsætter:
"Der er ikke mange, der har troet på, at vi ville få nogen point i landets bedste række. Jeg må da også sige, at da vi efter jul skulle undvære  to af vores bærende bagspillere, der blev skadet med deres korsbånd, så tingene lidt presset ud. 
Men jeg har hele tiden troet på samtlige af pigerne og vi er rykket tættere sammen! De resterende piger er trådt endnu mere i karakter, og det er så fedt at opleve!
Vi har vundet begge kampe mod Randers, som vi tabte to gange til inden jul - så vi må klart sige, at vi har rykket os. Vi har fundet det spil, der passer til os, og pigerne har hver især taget ansvar. Vi arbejder hele tiden med det psykologiske og mentale i spillet, og jeg kan kun sige, at det er mega flot, det pigerne har præsteret. 
Vi har nu 3 kampe tilbage og vi vil kæmpe alt, hvad vi har lært for at opretholde den 4. plads,  som ikke mange havde turde håbe på eller forventet. Vi ved det bliver svært,  men vi vil gøre vores bedste ????"

Næste kamp er fredag ude mod Skanderborg
Fredericia HK har forlænget kontrakten med cheftræner Mikael Jensen, der træner klubbens 1. divionsdamer med to år.
 
Mikael Jensen er i gang med sit fjerde år i Fredericia HK, og arbejdet med klubbens bedste damer har foreløbig ført til flere imponerende resultater, blandt andet en flot femteplads sidste år.
 
”Vi er glade for at kunne forlænge samarbejdet med Mikael Jensen. Resultaterne har været flotte og vi skal nu arbejde med til at få nogle af de dygtige U18-spillere integreret omkring divisionshåndbolden i Fredericia. Der er en rigtig god balance i truppen, og vi forventer at beholde mange af vores nuværende spilere næste sæson. Det glæder os. Samtidig betyder forlængelsen, at Mikael bibringer en god kontinuitet i vores arbejde med klubbens damer,” siger Dameudvalgsformand Kenneth Schlaikjær.

”Jeg er super glad for, at vi skal fortsætte samarbejdet. Det har været en spændende rejse med en opadgående kurve både udenfor og på banen. Man kan altid blive bedre. Vi er nået langt siden starten, og i år arbejder vi med en utrolig spændende trup. Det har  vi nu også gjort de andre år, men i år forventer jeg, at vi kan holde på flere spillere, og ikke mindst opnå tilgang fra vores dygtige U18-spillere. Det arbejde glæder jeg mig til. Jeg elsker samtidig at være i klubben, hvor også min søn Nikolai nu er begyndt at spille med de yngste hold. De kommende opgivelser i Fredericia Idrætscenter og thansen.dk ARENA bliver også en fornøjelse at spille i, ” siger Mikael Jensen

Fredericia HKs damer tager hul på anden del af den nuværende sæson den 6. januar ude mod Vendsyssel.


 

 

 

 

Den talentfulde fløjspiller Jakob Frederiksen fra Fredericia har skrevet under på en to-årig kontrakt med FHK. Både FHK og Frederiksen er meget tilfredse med forlængelsen. 

“Det er en fornøjelse, at vi har skrevet en to-årig kontrakt med en af de spillere fra vores egen talentudvikling. Jakob har samtidig gjort store fremskridt i sit spil, også selvom konkurrencen om pladserne er blevet større i år. Vi glæder os til at se ham fortsætte den gode udvikling, samt bidrage til vores hold. Med Jakobs to år mere i klubben håber vi samtidig, at han kan være med til at spille klubben tilbage i håndboldligaen”, udtaler bestyrelsesmedlem, Thomas Larsen. 

Jakob Frederiksen var lige kommet ud fra træning, da vi fangede ham for en kommentar. 

“Jeg er glad og stolt over at kunne fortsætte i FHK. Jeg tror på, at jeg kan udvikle mit spil og mig selv som håndboldspiller. Klubben er inde i en spændende udvikling og jeg vill glæde mig til at spille ligahåndbold i Fredericia, som allerede har givet mig mange gode oplevelser,” siger Jakob Frederiksen. 

Fredericia HK og Frederiksen spiller i morgen ude mod Stoholm. 

 

Torsdag, 09 november 2017 11:22

Vigtig sejr til u18 pigerne

Onsdag tog FHKs U18 piger mod Esbjerg. 

Esbjerg starter i en offensiv forsvarsposition, men pigerne får løst det på bedste vis. De er målsøgende, spiller med stor sikkerhed og tempo. Efter en 12 minutters tid, tvinger pigerne Esbjerg ned i 6-0. 
I målet har fhk pigerne en sikker skanse med en masse redninger og sammen med forsvaret, får de lukket fint ned for Esbjergs angrebsspil. Resten af halvlegen spiller pigerne fornuftigt og kan gå til pause med en føring på 13-10.

I anden halvleg fortsætter pigerne deres flotte angrebsspil og Kira i målet fortsætter med gode redninger. På et tidspunkt i anden halvleg fører fhk u18 pigerne med 22-16, og det virker til at en sikker sejr er på vej. 
Men desværre begynder Esbjergs bedste spiller Elma at træde i karakter. Fhk pigerne har svært ved at regulere i deres forsvar og derfor hænger Esbjerg i og i angrebet begynder fhk at spille mere sidelæns og tager lidt ukloge beslutninger i angrebet. Dette gør, at Esbjerg kommer tættere og tættere på. Pigerne fortsætter dog med at kæmpe!
Med godhed og figth vinder pigerne 25-24 i en vigtig sejr i den bedste række.

Cheftræner Sandra Folden fortæller:
" Jeg er sindssyg glad for den her sejr! Vi har lidt nogle store unødvendige nederlag i de seneste to kampe, og derfor er denne sejr virkelig tiltrængt.
Jeg syntes, at vi i dag er et bedre hold end Esbjerg... desværre viser måltavlen det ikke. Vi spiller I store dele af kampen rigtig godt, men jeg må hjem og tænke over, hvordan vi kan holde niveauet i samtlige 2 x 30 minutter. 
Når det så er sagt, så tror jeg også, at pigerne bliver lidt nervøse til sidst, for de vil så gerne vinde!"

" Søndag venter Randers på hjemmebane i Pjedsted.  Det er kun 5 dage siden vi mødte dem sidst, hvor vi ikke fik løst deres offensive forsvar. Jeg tror på, at vi med de nye angrebsåbninger kan få lukket op i deres forsvar... så spiller vi op til vores niveau, er jeg sikker på, at der er mulighed for en sejr. Vi vil i hvert fald gøre alt for at kæmpe os til 2 point." Fortsætter Sandra
Fredericia Håndboldklub har skrevet en to-årig kontrakt med den 20-årige hårdtskydende back, Jakob Mikkelsen. Dermed sikrer klubbens sig underskrift på en af de spillere, som skal være med til at bringe klubben tilbage til ligaen.

”Jakob Mikkelsen har udviklet sig meget og er ved at blive en profil på 1. Divisionsholdet, selvom han kun er andetårs senior. Han er blevet mere stabil i sit spil og vi glæder os over, at vi i de kommende to sæsoner kan arbejde videre med Mikkelsen og han kan blive endnu bedre for FHK, samt forhåbentligt spille FHK i ligaen. Mikkelsens underskrift passer også ind i vores strategi om at give de unge spillere chancen” siger bestyrelsesmedlem i FHK, Thomas Larsen.

”Jeg er glad for at få to ekstra år i FHK. Jeg havde ikke skrevet under, hvis det ikke var et projekt, jeg troede på og skulle være en del af. Det er grundlaget for, at vi kunne finde hinanden. Det er et projekt med indhold. Det er fedt, at det kan lade sig gøre. Udvidelse af hal og faciliteter viser også, at det er et projekt, der er hold i”, siger Jakob Mikkelsen og fortsætter:

”Jeg glæder mig til to ekstra år. Det er godt at have fremtiden på plads. Det kan jeg godt lide. Jeg vil gerne gøre det bedst mulige for holdet. Jeg vil gerne arbejde frem mod, at jeg udvikler mest muligt, samt gøre det godt i dagligdagen og udvikle mit spil dag for dag”.

Jakob Mikkelsen og FHK spiller søndag hjemme i thansen.dk ARENA mod Skive fH.

 

 
Mandag, 16 oktober 2017 11:29

FHK sejr i Frederikshavn

FHK snørede sækken i de sidste 25 minutter mod Frederikshavn. Bagud 13-12 blev vendt til sejr på 16-28 til Fredericia-mandskabet.

Af Patrick Andersen

1.000 til håndbold? Det budskab lød på Frederikshavn FIs Facebook-side op til kampen. Inden FHK-herrerne skulle i aktion tabte Vendsyssels 1. divisionsdamer med 18-20 til Gudme HK.

De gode takter fra det gæstende hold i Arena Nord fortsatte. Det var dog ikke til at føle, at fredericianerne var på udebane i det nordjyske. 35-40 meget medlevende medrejsende fans dominerede totalt lydkulissen kampen igennem. Det blev for meget for DJ’en i hallen, der gav anlægget et ekstra nøk op.

Det ignorerede FHK’erne fuldstændigt, da de efter Frederikshavn fulgte med i de første minutter, kom foran 2-7.

Efterfølgende kom mere uprøvede kræfter som Bjarke Nybo og Christian Madsen på banen. Det kostede for FHK angrebsmæssigt med en del uprovokerede fejl. Jimmi Andersen tog dog stadig fra i målet.

Netop Jimmi Andersen diskede op med en stor redning i første halvlegs sidste sekund. Frederikshavn fik spillet deres venstre fløj tynd, men Andersen lukkede fuldstændigt ned, og sikrede en fredericiansk pauseføring på 11-12.

I anden halvlegs indledning kom Frederikshavn for første gang foran ved stillingen 13-12. Derefter gik nordjyderne helt i stå. Godt opildnet af HK Ultras og 15 spillere fra FHKs ungdomsafdeling, lukkede Jimmi Andersen af.

Angrebsmæssigt bød alle ind. Særligt Rune Andersen bød sig til med mål fra distancen i fraværet af skadede Andreas Madsen. Qua de mange redninger gav det også FHK kontramuligheder, som særligt unge Marcus Rahbek profiterede af.

Som kampen skred frem blev Frederikshavn mere og mere modløse. Der blev skrålet “skyd på mål, skyd på mål!!!”, fra de medrejsende FHK-fans, som morede sig over hjemmeholdet ikke kunne score.

Særligt Frederikshavns Anders Risdal mærkede presset fra lægterne. Først skød han et straffekast flere meter ved siden af. I det efterfølgende angreb brød han igennem, men helt fri pillede Jimmi Andersen ham.

Det hele endte med en overlegen FHK-sejr på 16-28 i det nordjyske, der i dag blev domineret af en rød, fredericiansk hær på og udenfor banen.

 
Denne fredag aften var temaet “Keeper-træning”
 
Fra kl. 18.00 – 19.45 var der 30 spillere fra U12 og U14 drenge og piger, som var med til at gøre sæsonens første tematræning til en kæmpe succes.
 
Spillerne blev trænet i hal 2 af gæstertrænerne Mia Nygaard Hansen fra 1. div damer, Nick Knudsen fra 2 div. herre samt Jacob Jensen fra U18 drenge 1. div.
 
De dygtige og velforberedte gæstetrænere satte virkelig keepernes evner på en hård prøve. 
Alle keepere viste gode takter og lyttede meget koncentreret til de mange gode råd der fulgte med undervejs.
Mange af øvelserne var nye for keeperne, men de knoklede på og gjorde alt hvad de kunne for at suge til sig og lave øvelserne bedst muligt.
 
De dygtige skytter der var mødt op gav den fuld skrald og keeperne var på hårdt arbejde hele tiden, med de skarpe afslutninger der blev leveret fra alle sider.
 
Næste tematræning er 27.10.2017, hvor temaet er “Streg og fløjtræning”.
 
Lidt om Tematræning: 
Fredericia Håndboldklub har mange hold på børne- og ungdomssiden. Næsten alle årgange har hold i de bedste rækker. 
Flere hold har spillere der er en del af Fredericia Eliteidræt eller er på kredshold.
Tematræning er målrettet breddespillerne i Fredericia Håndboldklub og ikke de spillere der i forvejen er på morgentræning eller kredshold.
Hensigten er, at vi gerne vil give breddespillerne et løft og hjælpe dem til et højere niveau og dermed gøre den enkelte breddespiller endnu bedre. 
Fredericia Håndboldklub stod i dag over for Team Sydhavsøerne. To hold, der på papiret, altid spiller tætte kampe og matcher hinanden godt i håndboldspillet.
Fredericia tabte hjemme med én sidste år, men vandt ude med hele syv. Dagens to point var samtidig en kamp om placering i toppen eller bunden af rækken. Begge hold stod nemlig noteret for 2 point efter to kampe.

Tekst og foto: Andreas Dyhrberg Andreassen

Den første fight stod mellem Team Sydhavørernes fanklub og HK Ultras. 30 minutter før kampstart, kunne man høre sambarytmerne sprede sig til hele Fredericia Idrætscenter. I thansen Arena var der trods det senere spilletidspunkt godt fyldt op fra starten.

Gik til makronerne

Tilskuerne kunne se to hold gå til makronerne. Fredericia HK nettede først, Jacob Mikkelsen bankede den ind, herefter var der stillingskrig med Sydhavsøerne i front efter 10 minutters spil, men kun med en enkelt. Efter 13 minutter blev det dog til en tre-måls-føring. Fredericia HK spillede ikke optimalt, og Sydhavsøerne havde mere fart og større vilje i afslutningerne i kampens første periode. Thomas Aagaard var dog en god skanse i målet for Fredericia. Derfor trak de ikke fra.

Fredericia HK fortsatte med at brænde på oplagte scoringschancer, og havde i det hele taget problemer med at få angrebsspillet til at glide. Det fik FHK-trænerne Jesper Houmark og Ole Damgaard til at tage timeout efter 15 minutters spil, hvor stillingen var 5-10 til Team Sydhavsøerne.

Timouten hjalp ikke Fredericia HK. I stedet fortsatte Sydhavsøerne med at styre kampen. I denne periode hang angrebsspillet slet ikke sammen for hjemmeholdet. I målet var Jimmi Andersen kommet ind, og et par vigtige redninger fra ham gav håb.

Efter minutters måltørke lykkes det dog for, Rune Andersen at score to gange til 6-11 og 7-11, og da Jacob Mikkelsen scorede til 10-13 efter 25 minutter, kunne det ligne et comeback til FHK. Da haluret stod på 30 minutter var stillingen 13-16.

En dum to minutters udvisning til Rune Andersen med 22 sekunder tilbage af halvlegen betød også, at FHK måtte starte anden halvleg i undertal.

Dynamisk FHK-start på anden halvleg

Selvom FHK startede i undertal scorede Andreas Madsen først. Thomas Aagaard reddede en friløber, men FHK formåede ikke at reducere, i stedet kunne Sydhavsøerne udbygge føringen. Der var dog ild i FHK’ernes øjne nu. Marcus Rahbek krøllede den ind fra stregen til 15-17. Det samme gjorde Jimmi Elmgaard til 16-18. Jakob Frederiksen reducerede også til 17-19, men man som tallene viser scorede Sydhavsøerne også. Playmaker Frederik Krarup sled sig igennem til 18-19. Det fik Team Sydhavsøerne til at tage timeout.

Thomas Aagaard var de næste minutter ustoppelig. Gang på gang satte han krus i Sydhavsøernes afslutninger. Samtidig gik Andreas Madsen direkte mod mål og reducerede igen. Jublen var stor, da Jakob Frederiksen efter 44 minutter kunne udligne til 20-20. FHK kom også på 21-20. Kampen var vendt. Jakob Frederiksen scorede til 22-21 på straffekast efter 48 minutter. Et straffekast fremtvunget af Jimmi Elmgaard.

Nu ville Kasper Foder Nielsen også lege med. Endnu engang krøllede en FHK-spiller bolden i mål. Denne gang til 24-22, hvilket fik Team Sydhavsøerne til at tage deres sidste timeout.

Dramaet fortsatte

Sydhavsøerne gik frem i en 5-1 forsvarsposition, med Jakob Green Jensen i front, og prøvede at stresse FHK, men i første omgang lod FHK sig ikke stresse, i stedet kunne Kasper Young scorer til 25-23 med syv minutter igen. Udeholdet nettede den anden vej, men Kasper Young kunne igen bringe hjemmeholdet på plus to. I den anden ende var Thomas Aagaard outstanding. Han lukkede igen ned. Jesper Houmark tog timeout, helt sikkert for at tale Sydhavsøernes 5-1-strategi igen.

Kasper Young blev ved. FHK’erne blev stresset, men igen steg den nyankomne FHK’er op og satte bolden ind bag en tydeligt skuffet målmand fra Sydhavsøerne. I angrebet forsøgte udeholdet sig nu med 7 mod 6. Holdets topscorer Martin Vilstrup forsøgte sammen med Jacob Green Jensen at banke liv i angrebsspilet, men igen stod Thomas Aagaard i vejen. Det gjorde Jonas Hansen også i den anden ende, da Jimmi Elmgaard fik chancen for at lukke kampen. I stedet skulle de 820 tilskuere have lidt mere spænding. 27-25 var stillingen med to minutter igen.

Kasper Young igen igen igen igen. Den unge FHK’er bankede bolden ind, da dommerne havde hånden op til 28-25. Det fik tilskuerne i halen til at rejse sig op. Da Sydhavsøerne så brændte i den anden ende og Adam Bucht tog en 2-minutters udvisning var kampen afgjort.

FHK kom ud med energi

Hvad der skete med Fredericia HK i pausen må vi høre træner Jesper Houmark om, for det var et forvandlet mandskab, der sled sig tilbage foran sit hjemmepublikum. Der var simpelthen mere benzin på tanken og ikke mindst magiske redninger fra Thomas Aagaard i kassen, til forskel i dagens kamp, hvor Kasper Young også spillede sig ind i HK Ultras' hjerter. Fredericia Håndboldklub har nu 4 point for tre kampe, og er dermed i toppen af rækken.

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=9iJLWF9KOag&t=11s[/embed]

Tilskuere: 820 mennesker i thansen ARENA

Resultat: 28-26

 
Torsdag, 21 september 2017 04:51

Fight hev begge point hjem i sæsonpremieren

Fredericias 3. division damer åbnede onsdag aften sæsonen med tæt affære, hvilket skulle vise sig at blive en gyser til det sidste.

Pigerne kommer godt fra start og bringer sig foran med 1-0 ved en kontrascoring. Denne scoring kom fra en helt særlig venstrehånd, nemlig Emma Andersens. Det var en scoring som for alle på holdet var særlig glædelig, da det var Emmas første optræden i fredericiatrøjen igen efter sin graviditet. Åbningsscoringen skulle dog vise sig bestemt ikke at være et udtryk for resten af kampens forløb. Efter 13 minutters spil er kampen fortsat helt lige 5-5. Pigerne får dog trukket en smule fra, hvilket især skyldtes flot forsvarsspil, hvor der kom markant mere ro på, efter Rikke Møller blev sat i aktion i midterblokken. Efter 25 minutters spil har pigerne øget føringen til 9-6, da vi endelig begynder at få skudt en smule hul på deres målmand. En dårlig afslutning på første halvleg bringer dog SUS Nyborg tilbage i opgøret, og pigerne må tage sig takke med en 9-8 føring ved pausen.

Anden halvleg er startet på måltavlen, men pigerne i de røde fredericiatrøjer virker til at være blevet i omklædningsrummet. Intet fungerer i starten af anden halvleg, og pigerne får først scoret deres tiende mål, da halvuret viser 42 minutter. Det betyder, at pigerne herefter hele tiden skal jagte SUS Nyborg, som har udnyttet vores fravær til at skabe en 3-målsføring. Det betyder, at stillingen med 10 minutter igen er 12-15 til gæsterne. Vi vælger dog her at kigge hinanden i øjnene, og stramme de berygtede baller, hvilket betyder, at vi endelig får brudt måltørken med en udligning til 15-15 blot 2 minutter efter. De sidste 8 minutter bliver en ren gyser, hvor ingen af holdene helt formår at trække fra. Et flot, flot indhop af Sofie Søberg betyder to sikre scoringer, hvilket bliver kampafgørende i de døende minutter. Vi ender med at trække det længste strå og vinde kampen 18-17 efter noget af en gyser, som vi langt hen ad vejen gør alt for spændende.

Vi må især fremhæve Christina Nielsen, som på stregen leverer en virkelig velspillet kamp – offensivt såvel som defensivt. Dog skal hele holdet have enormt meget ros for hele tiden at tro på, at vi kan hente SUS Nyborgs forspring, på trods af at det flotte spil i lange perioder udeblev. Nu er vi glade for, at de to point er placeret solidt i tabellen ud for Fredericia HK. Vi takker de fremmødte tilskuere i hallen, og håber på at se jer alle igen i Thansen Arena, når 3. divisions damerne på ny tørner ud d. 4 oktober mod Team Esbjerg 2 – vi ses!

Tekst: Signe Ullstad

Tirsdag, 19 september 2017 06:01

Dårlig anden halvleg kostede dyrt i Aalborg

I lørdags var klubbens bedste damehold en tur i Aalborg, for at følge op på det flotte resultat i sæsonåbningskampen mod Vendsyssel. Sammenkrøllet i en lille minibus tog vi afsted fra Fredericia med godt humør og tro på egne evner. Da vi endelig kom frem, fik vi strækket benene ved den vanlige gåtur og et sidste lille kig på taktikken i omklædning, hvilket gjorde os helt klar til at gå ud og slås for de to point.

Vi kommer fra start som lyn og torden, hvilket udviklede sig til en komfortabel føring på 1-6 efter knap 10 minutters spil. Vores forsvar står solidt, hvor Alberte Stenderup i flot stil agerer mur inde bagved, hvilket giver Aalborg svære arbejdsbetingelser. I den anden ende spiller vi med enormt flot disciplin, hvilket giver udbytte i form af flotte scoringer fra mange forskellige hænder. Trods enkelte udfald i første halvleg, så holder vi konstant et forspring på 3 mål ned til Aalborg, som har svært ved at finde modtræk i begge ender. I første halvlegs døende sekunder sender Nadja Martinsen et missil afsted, som giver os en pauseføring på 10-14.

Anden halvleg starter skidt, og 4-målsføringen ved pausen har Aalborg allerede spist, da haluret viser 34:45 ved stillingen 15-15. Herfra forbliver kampen tæt hele vejen igennem, hvor vi trods god fight må indse, at vi ikke har den fornødne skarphed og kynisme, som det kræves hvis man vil slå et hold som EH Aalborg. Derudover må vi tage hatten af for Aalborgs Laura Damgaard, som suverænt er banens bedste med sine 13 mål. Hun er en konstant trussel, som vi aldrig rigtig får stoppet, hvilket hun udnytter i flotteste vis.

Trods nederlaget viser vi mange gode takter igennem kampen, som helt sikkert giver tro på egne evner til de kommende kampe. Vi er et ungt og urutineret hold, og derfor er det bestemt flot, at vi kan byde EH Aalborg op til dans i deres kulisse. Fra vores eget hold må vi især fremhæve vores unge højre back Anne Berggren, som holder stabilt niveau kampen igennem.

Vi har nu 3 ugers kamppause, men lover at være mere end klar mod Horsens, når vi tørner sammen i Forum Horsens søndag d. 8 oktober kl 15.00. Vi håber på at se mange af jer i Horsens, så vi her forhåbentlig kan trække det længste strå og løbe med begge point – vi ses!

 

Tekst: Signe Ullstad, 1.div. damer

Foto: Søren Jakobsen

Fredericia Håndboldklubs ungdomsafdeling har vind i sejlene. I det netop afsluttede kvalifikationsspil til ungdomsdivisionerne har klubben således fået hele ni hold i divisionsrækkerne.

”Vi er blandt de allerbedste klubber i Jylland, når vi taler om ungdom og elitehåndbold. Det gode talentarbejde, der arbejdes med i Fredericia bærer frugt og fremtidens talenter er godt på vej”, fortæller klubbens ungdomsformand Arne Hansen.

5 ud af 6 mulige hold er kvalificeret til den bedste række. Mange klubber kan kun mønstre ét hold på eliteniveau, men Fredericia HK har en stor bredde på mange årgange. Klubbens drengehold har for eksempel også kvalificeret alle 2. hold til den næstbedste række.

”Det er et godt arbejde af vores trænere, spillere og frivillige. Det lover godt for sæsonen. Der skal også lyde en stor tak for den store forældreopbakning, der har været til kval-kampene, om det er dommerbord til hjemmestævner eller kørsel, så er deres engagement uvurderligt,” fortæller Arne Hansen.

Sådan er Fredericia Håndboldklubs talenter kvalificeret:

U18 drenge

Hold 1 kvalificeret til 1. division

Hold 2. kvalificeret til 2 division

U16 drenge  

Hold 1 kvalificeret til 1. division, Hold 2. kvalificeret til 2. division

U14 drenge       

Hold 1 kvalificeret til 1. division, Hold 2. kvalificeret til 2. division

U18 piger           Hold 1. kvalificeret til 1. division

U16 piger           Hold 1. kvalificeret til 2. division

U14 piger           Hold 1. kvalificeret til 1. division

På seniorsiden har flere spillere også fået debut på klubbens bedste hold, så dette års turneringskvalifikation lover godt for fremtiden.
Side 1 ud af 37