Torsdag, 21 december 2017 10:20

Mikael Jensen forlænger med Fredericia Håndboldklub

Fredericia HK har forlænget kontrakten med cheftræner Mikael Jensen, der træner klubbens 1. divionsdamer med to år.
 
Mikael Jensen er i gang med sit fjerde år i Fredericia HK, og arbejdet med klubbens bedste damer har foreløbig ført til flere imponerende resultater, blandt andet en flot femteplads sidste år.
 
”Vi er glade for at kunne forlænge samarbejdet med Mikael Jensen. Resultaterne har været flotte og vi skal nu arbejde med til at få nogle af de dygtige U18-spillere integreret omkring divisionshåndbolden i Fredericia. Der er en rigtig god balance i truppen, og vi forventer at beholde mange af vores nuværende spilere næste sæson. Det glæder os. Samtidig betyder forlængelsen, at Mikael bibringer en god kontinuitet i vores arbejde med klubbens damer,” siger Dameudvalgsformand Kenneth Schlaikjær.

”Jeg er super glad for, at vi skal fortsætte samarbejdet. Det har været en spændende rejse med en opadgående kurve både udenfor og på banen. Man kan altid blive bedre. Vi er nået langt siden starten, og i år arbejder vi med en utrolig spændende trup. Det har  vi nu også gjort de andre år, men i år forventer jeg, at vi kan holde på flere spillere, og ikke mindst opnå tilgang fra vores dygtige U18-spillere. Det arbejde glæder jeg mig til. Jeg elsker samtidig at være i klubben, hvor også min søn Nikolai nu er begyndt at spille med de yngste hold. De kommende opgivelser i Fredericia Idrætscenter og thansen.dk ARENA bliver også en fornøjelse at spille i, ” siger Mikael Jensen

Fredericia HKs damer tager hul på anden del af den nuværende sæson den 6. januar ude mod Vendsyssel.