Lørdag, 29 marts 2014 17:19

FHK i vanvittigt comeback mod KH

FHK var kommet i sandt stormvejr på udebane mod Kolding HK, men fæstningsdrengene blev ved med at kæmpe til sidste fløjt i kampen, og endte med at få uafgjort 23-23.

Lars Knudsen lukkede fuldsændig af i målet i det sidste kvarters tid. Foto: Joan Barløse Lars Knudsen lukkede fuldsændig af i målet i det sidste kvarters tid.


Kampen startede langtfra optimalt i Park Hallen i Kolding, der var godt fyldt op, også med fredericianske tilskuere.

Hurtigt kom FHK bagud 3-0, og da Paw Peters kort tid efter måtte udgå med en skade og sad ude resten af kampen var det opad bakke.

Angrebsspillet fungerede langfra, det kom også tydeligt til udtryk på måltavlen, der viste tre mål fra FHK efter 15 minutter. Samtidig gik der også flere nemme mål ind, men så blev Nick Knudsen skiftet ind og det hjalp lidt på det, sådan pausestillingen var bagud 11-7.

Fredericia havde momentum i første halvlegs slutning, og den blev tildels også taget med ind i anden halvleg, men så fik KH slået et større hul. Det lignede en sikker hjemmesejr, men FHK kendte deres besøgstid. Ind i målet kom Lars Knudsen igen, og han rullede gardinet for som set så mange gange før.

I angrebet spillede Christian Johansen en stor kamp i bagkæden. Ti mål blev det til i alt i løbet af kampen for Johansen, der kampen igennem viste vejen frem.

Med et par minutter igen var FHK kun bagud med et par stykker og FHK-bænken og de medrejsende tilskuere kunne lugte blod, og fik ophildnet spillerne på banen, der i den sidste del af kampen dækkede ultraoffensivt.

Jens Frederiksen, tidligere FHK-spiller, fik bragt Kolding på 23-21, men det lykkedes alligevel for FHK at få udlignet til 23-23 med under et halvt minut igen og de resterende sekunder af kampen holdte de fredericianske drenge stand, sådan kampen endte 23-23.

29/03-2014
(PA)