Søndag, 24 november 2013 21:41

Det blev lidt for spændende - FHK vs. Brabrand

3. Div. Herrer vandt over Brabrand - nr. 2 i rækken. 
arkivfoto Joan Barløse arkivfoto


Søndag den 24. november mødte FHKs 3. Divisions herrer - Brabrand IF, en kamp mellem nr. 2 og 3. Begge á point med med 10 af slagsen. Brabrand er et hold som minder rigtig meget om FHKs spillestil, en stærk defensiv med en rigtig god kontra fase, noget som drengene havde talt meget om hvordan de skulle løse.

Kampen startede fornuftigt for begge hold, de fulgtes ad til 3-3, derefter fik kom der et lille hul på et par mål til FHK. Men som halvlegen skred frem så fik FHK sværere og sværere ved at komme til gode muligheder, og når man endelig nåede dertil, så stod deres målmand ofte i vejen.

Pausestilling 11-9

2. halvlegs fokus var at blive ved med at løbe med Brabrand. 

2. halvleg udviklede lidt som i kampens start, FHK spiller fint og står godt i forsvaret og Brabrand har meget svært ved at komme til gode afslutninger - i den anden ende var FHKs angrebs spil en anelse forkrampet, men alligevel udbygger FHK-drengene føringen stille og roligt, efter ca. 52 min. er Brabrand bagud 20-14.

Pludselig går der ”gummi-arm” i den, alle tror sejren er i hus - men Brabrand kæmper indædt og vi laver begynderfejl. 4 brændte friløbere og en bold smidt i grams - nu var det spændende.
En god portion rutine gjorde at man i ro og mag alligvel kunne få ”puttet bolden op under trøjen" de sidste sekunder, og sejren på 20-19 var hjemme.

Næste er ude mod Hasle KFUM lørdag den 30-11-2013

Frank Lagoni 
(tg)