Tirsdag, 26 marts 2013 12:48

Herrene i historisk sæson

Ubesejret igennem hele sæsonen. At sæsonen forlængst var afgjort var tydelig at se på FHKs spil i Vampdrup.

arkivfoto Joan Barløse arkivfoto

 

Oprykningen til 3. division var forlængst sikret og flere spillere taget på ski-ferie og konfirmationer. Dermed var optakten til Vamdrup kampen ikke optimal.
Vampdrup havde meget at spille for - med en sejr kunne de sikre sig mod nedrykning. Vilje, fight og høj intesitet var Vampdrups indgangvinkel til kampen mod FHK. Mens Lagoni's drenge primært havde sæsonafslutning i tankerne, tanken om den historiske rekord (ubesejret gennem en hel sæson) var ikke noget som spillerne tænkte over.

"Det har været den mentalt hårdest sæson nogensinde i min håndboldkarriere" udtalte Frank Lagoni og fortsatte "vi har været favoritter fra første kampfløjt til sidste. Vi har sat os selv under hårdt mentalt pres ved at melde ud at alt andet end oprykning ville være fiasko. Det er ikke så let at levere gang på gang, selvom vi har en statistik gennem sæsonen som siger vi har vundet med ca. 16+ mål pr. kamp. Jeg er utrolig stolt af gutterne på den måde de har taget opgaven og spillet - vi glæder os til næste sæson"

Vampdrup vs. FHK (24. marts 2013)
Til sæsonens sidste kamp havde Frank Lagoni taget to U18 spillere med, Patrick Ravn og Jacob Frederiksen, da flere stamspillere ikke havde fået den bedste optakt til kampen. Skiferie og konfirmation i udlandet gjorde at Martin Lellek, Kenneth John Bang Jacobsen og Peter Lund var medtaget allerede inden kampen var fløjtet igang.

Vampdrup var meget opsatte på at de skulle slå FHK'erne som første hold i rækken. Godt nok lå de under nedrykningstregen, men med sejr kunne de undgå nedrykning.

Det kan godt være at kampen ikke var sæsonens smukkeste, men fight gejst og vilje lyste ud af deres øjne.

De to U18 spillere viste hvorfor netop de var udtaget, der er stort talent og potentiale i begge spillere.

Kampen endte 24-25 til FHK

"Ubesejret gennem hele sæsonen, det er jeg 99% sikker på aldrig nogensinde er sket før i FHKs historie" sagde en tydeligt stolt og Frank Lagoni.

Sæsonen er slut
Ligefør turen gik tilbage til Fredericia ville hele Jyllandsserie holdet gerne takke, HK ultras for støtte holdet igennem sæsonen og igen at bevise de er Danmarks bedste fanklub. Takke Dagbladet, især Jesper Banke og Flemming Linnebjerg, for den dækning holdet har fået. Desuden også stor tak http://www.danmarkc.tv/ som har dækket flere af deres kampe. Sidst men ikke mindst Sponsorerne som har været med til at skabe grobund for en ny fremtid for FHK.

Næste vigtigt element i gendannelsen af FHKs herrehold er lodtrækningen til den kommende 3. division til sommer - mere følger.