Søndag, 10 marts 2013 20:40

18 måls sejr over Ribe

Lørdag d. 9.3.2013 var Ribe HK i thansen.dk Arena. Det var mere spil til et mål end en reel kamp - til Ribe's forsvar havde de kun mulighed for at stille et halvt hold.
Arkiv foto Joan Barløse Arkiv foto
Sæsonens sidste mål er at komme videre i pokalen og sikre en total clean sheet - dvs. gå igennem turneringen ubesejret.

Ribe havde lidt svært ved at stille hold, hvilket kunne ses på holdopstillingen. Mange af de normalt etablerede spillere var ikke med og de var lige nok til at kunne stille hold. Ribe havde foreslået at få kampen udsat, men det ville volde flere gener for FHK'erne, som har en meget vigtig pokalkamp på tirsdag og 3 mand tager på skiferie næste uge.

1. halvleg
FHK startede som lyn og torden. Da der var spillet 12 minutter stod der 10-1 til drengene. Kampen var på det tidspunkt reelt allerede afgjort. FHK fortsatte det fine spil og lod ikke Ribe komme ind i kampen.

21-10 ved pausen.

2. Halvleg
Kenneth Bang, som også er u16 pige træner, så sit snit til at smutte i pausen, da hans piger var i Kreds Cup Finalen. Daniel Sandbye, som normalt er sikker bagerste skanse, havde vist fine takter som bagspiller på 2. holdet og fik muligheden i kampen. Gjorde det ganske ok  - 2 mål på 5 forsøg.

Kampens helt store spiller var uden tvivl Martin Lellek. Han udmærkede sig ved at score 16 mål på 20 forsøg. Ribe havde ingen taktiske knep der kunne stoppe ham.

Slut resultat 39-21

Næste kamp 12.3.2013 kl. 20.15 (thansen.dk Arena) - FHK vs. IK Skovbakken 
Næste kamp er i pokalturneringen. IK Skovbakken, som ligger i 2. division komme til Fredericia. Det er ikke bare en almindelig kamp. Det er endnu een af de kampe hvor FHK drengene kan se hvor de er henne taktisk, fysisk og spilmæssigt.
IK Skovbakken spiller i 2. division og ligger godt med i rækken og vil ikke give meget plads til vores drenge.

Det bliver en meget svær og spændende kamp mod et meget stærkt spillende hold. FHK skal hive det bedste spil frem i sæsonen for at kunne hænge på Skovbakken. Frank og drengene håber på rigtig stor opbakning da 8. mand i netop kampe som denne er stemningen som vinder kampen.

Frank Lagoni

(tg)