Torsdag, 14 februar 2013 17:52

Bustur til mulig oprykningsfest i Tinglev

Fredericia HK's Jyllandsserieherrer spiller søndag den 24. februar på udebane mod Tinglev IF, hvor FHK med en sejr + et par resultater, der flasker sig, er sikker på at rykke direkte op i 3. division. Derfor arrangerer HK Ultras bustur til kampen.
Tag med HK Ultras på tur til Tinglev. Grafik: Thomas Goltermann Tag med HK Ultras på tur til Tinglev.

Der er lagt op til et brag af de helt store i Tinglev Hallen, og FHK kommer i hvert fald ikke til at føle sig på udebane, da HK Ultras tropper op og laver bustur til kampen.

Busturen koster blot 50 kroner, hvor man udover busturtransport får en øl/vand og sandwich i bussen. Bindende Ttlmelding sker ved at skrive en sms / ringe til 40 85 59 40, hvor man oplyser navn på deltagerne og adresse. Tilmelding sker senest mandag den 18. februar.

Bussen kører fra Fredericia Banegård kl. 10.30, mens der er kampstart i Tinglev kl. 12.30.

For at oprykningen kan sikres søndag den 24. februar i Tinglev skal nogle ting gå op i en højere enhed, og det er følgende ting:

1) Ifølge JHF’s dispositioner, så rykker de to bedste 2’er direkte op i 3. division.

- Gudum Nissum IF, Jyllandsserie pulje 2 kan nå 31 point.
- Tornby IF, Jyllandsserie pulje 1 kan nå 29 point, har i øjeblikket +48 i målscore.
- Hadsten Sports Klub, Jyllandsserie pulje 3 kan nå 29 point, har i øjeblikket +48 i målscore.
- De sidste 2’ere i øjeblikket kan ikke nå mere end 28 point.
- En sejr i Tinglev vil sikre os 29 point, derfor skal Tornby og Hadsten bare sætte point til i én af deres resterende kamp, så kan de ikke nå 29 point. Vi har i øjeblikket en målscore på +177.
- Tornby IF og Hadsten Sports Klub spiller begge torsdag d. 21/02, 3 dage før vi spiller i Tinglev.
- En sejr i Tinglev vil betyde, at vi skal tabe de sidste tre kampe med utrolig mange mål, for at vi ikke er sikre på at blive blandt de bedste 2’ere. Taget i betragtning at Tornby og Hadsten vinder deres resterende kampe.

2) KIF skal tabe i Løgum d. 21/02 samtidig med at vi slår Tinglev. Så vil vi være 6 point foran KIF og 8 point foran Tinglev med 6 point tilbage at spille om. Ifølge JHF’s dispositioner, så tæller indbyrdes kampe før alt andet. Siden vi så vil være bedre indbyrdes end både KIF og Tinglev, så kan de ikke nå os og dermed er vi sikre på at blive nummer 1.


Hiv en søndag ud af kalenderen og bliv en del af en mulig oprykningsfest!

 

(PA)