Mandag, 07 januar 2013 23:07

Herrenes juleferie overstået og sæsonen igangsat med udesejr

Anden halvdel af sæsonen sat igang med 12-22 sejr over Bov.
Flying Nick Joan Barløse - Thomas Goltermann Flying Nick


Julekampe
Juleferien gav spillerne en uges fri. Dog med en lille træningsturnering i Raskmølle d. 29.12 - der fik 5 U18 spillere lov til at prøve kræfter med senior tilværelsen. Frank Lagoni havde givet sin normale bagkæde fri til turneringen, hvor Rask Mølle's 3. divisions hold og Gives Jyllandsserie hold var modstanderne. U18 spillerne viste godt mod og godt spil. Uafgjort mod Rask Mølle og en sejr over Give. Mads Grønmar, spillede fantastisk i Rask Mølle og kan sagtens gøre sig på vores nuværende jyllandsserie hold. En spændende spiller at følge i fremtiden - dertil skal siges han er kun førsteårs u18 spiller.

Frank vil ikke bruge U18 drengene for meget da de hovedsageligt skal udvikles som U18 og gøre deres egen division færdig. U18 er kun lige mand nok til et hold i denne sæson. Dog skal de have også prøve kræfter af på 1. holdet når der er mulighed for det.

Pokalturneringen
FHK har trukket Ry, som også spiller i serie 1. De har lige har sendt Jai Århus fra 3. division ud af pokalturneringen. Rent statistisk set er Ry er et hold som vinder deres kampe ret overbevisende - De har et scorings gennemsnit på 36 mål pr. kamp.

Kampen spilles i Ry, men dato og tid ikke fastsat.

Bov vs. FHK returkamp i turneringen
Det var til fanfare og stor jubel af FHK løb på banen i Bov. HK Ultras havde taget den lange vej til grænsebyen og stillet op med 20 mand for at støtte drengene. FHK drengene følte det var som at rende ind på hjemmebane.

FHK fik en ekstrem flot start på kampen. 15 minutter gået og allerede foran 1-7, dertil skal siges at 5-6 skud stolpen, som sagtens kunne have givet mål. Et tydeligt sultent FHK hold som var klar fra start - det flotte spil var både i angreb og i forsvar. FHK's fanklub HK Ultras overdøvede hele hjemmepublikummet kampen igennem.

Pausestilling 5-10

Anden halvlegs start var lige så god som første. Bov scorede ikke de første 10 minutter af anden halvleg og kampen var reelt afgjort  9 mål bagud og 20 minutter igen. Nick Knudsen var absolut kampens store oplevelse, han lukkede totalt af i lange perioder af kampen og nuppede endda 2 straffekast.  

Bov forsøgte sig med 2 mandsopdækninger i de 20 sidste minutter af kampen. Det glædede en Mathias Hildebrand, som endelig var sin skade kvit - så var der mere plads at spille på i sin comeback kamp.

Slutresultat 12-22

Efter kampen takkede Frank Lagoni HK Ultras og var meget imponeret over at så mange kom til Bov for at støtte holdet.
Det forlyder endda at HK Ultras forsøger at lave en bustur til storkampen i Tinglev - så er i håndboldinteresseret og ønsker at følge FHKs bedste herrer i kampen mod oprykning så hold øje med HK Ultras  hjemmeside (http://hkultras.dk) - støt HK Ultras og klubben - bliv medlem.

Topscorere
4 mål Mathias LP
4 mal Jeppe DM

Næste kamp
Tirsdag d. 8.1.2013, kl. 20.15 i thansen.dk Arena, er der lokalopgør og topkamp mod Kolding IF i jyllandsserien. Kolding har revanche tilgode, da deres ellers uindtagelige hjemmebane blev besejret af FHK. Det forventes at KIF stiller i aller stærkeste opstilling.

FHK stiller også op med de erfarne Mads Kiib og Paw Peters, som kan kan give lidt ekstra tyngde mod de rutinerede KIF'er. Grundet alle de henvendelser der har været på kampen, regner FHK med at der kommer en del tilskuere. Kampen er derfor flyttet fra Hal 3 til Hal 1. Dette er en aftale som er indgået med Fredericia Badmintonklub (www.fredericia-bc.dk ) og i den anledning vil FHK og Frank Lagoni gerne sende en stor tak.

God kamp til alle - vel mødt

(tg)