Fredag, 30 november 2012 23:27

Herrene vandt over 2. divisions hold

Torsdag d. 29.11.2012 spillede Jyllandsserien mod Svendborg (2. Division). En træningskamp hvor man skulle presses til det yderste.
Arkiv foto Joan Barløse Arkiv foto
Forventningerne og forhåbninger til træningskampen var at FHK skulle presses hårdt, både offensivt men også defensivt.
Det må siges at Svendborg kunne gøre dette. Specielt i første halvleg havde FHK drengene ikke store chancer for at følge Svendborgs unge og meget hurtige spillere - Taktisk, fysisk og tempo mæssigt var de FHK overlegen i kampens start.
Frank Lagoni erkendte at han rent faktisk ikke kendte særligt meget til kampens modstander og havde valgt kun at fokusere på sit eget hold. Svendborg kunne ikke stille med rent førstehold, de havde et par 2. holds spillere med - da Svendborg pga. pokalkamp få dage forinden var nødt til at give enkelte spillere en fridag.

1. Halvleg
Efter 10 minutter bølgede kampen frem og tilbage. Kampen var meget lige. Begge hold havde store scoringsproblemer, Svendborg skulle indstille sig på FHKs forsvar og FHK skulle indstille sig på det høje tempo som en topklub i 2.division Svendborg har.
Svendborg kommer til mange åbne chancer pga. deres høje tempo og pga. FHK simpelthen ikke var klar over forskellen i tempo for en jyllandsserie vs. 2. division.

"Angrebsmæssigt laver vi for mange fejl, indspil til streg som ville gå i jyllandsserien, går ikke mod Svendborg. Alle vores angreb går over midten, så vores fløje er bare statister" sagde en lettere frustreret Frank Lagoni lige efter pausefløjt

8-13 pausestilling

2. halvleg
God snak i pausen - specielt om det vi var gode til. Stemningen i omklædningsrummet var lagt op til at vi allerede havde tabt - meget negative vibrationer. Alle blev enige om at nu skulle de give den en skalle og starte som om der stod 0-0.

Nicklas Sørensen kom ind fra start på højre fløj.

FHK Forsvaret var blevet justeret og efter 15 minutter er drengene foran 20-15 - Nicklas har på det kvarter scoret 4 mål og brændt 3 oplagte Imponerende når man tænker på at det sværeste i håndbold er at komme fri til chancer - det lover godt for fløjen.

Sidste halvdel af kampen sættes U18 spilleren Jacob Frederiksen, højre fløj, ind. Han bliver spillet fri og scorer. Svendborg lægger mærke til at man nu har en ung urutineret spiller på fløjen og vælger taktisk kun at spille mod ham. De sætter en stor back mod ham. Det løser Jacob utroligt flot - og holder alle de forsøg Svendborg forsøger mod ham. Meget imponerende af en U18 spiller mod et 2.divisions hold.

Angrebsmæssigt i anden halvleg laver FHK praktisk talt ingen fejl.
"Formentlig den bedste angrebs kamp vi hidtil har spillet" udtaler FHK Træneren.
Det skal stadig ses i lyset af at FHK profilen Martin Lellek sad over.

FHK topscoreren havde valgt at prioriterer hans sangtalent/dans, da han skulle til casting på en musical i Jelling.

De sidste 10 minutter af kampen - spiller FHK drengene meget rutineret. Trækker tempoet ud, løber stadig kontra - men foran med 5 så skal der ikke forceres.

Slutstilling 25-20

 

Lagoni er overbevist om at det er det mest fantastiske spil han havde set drengene spille. Vi blev overmatchet - der var gravøls stemning i pausen. Alligvel hiver vi os selv op og kører en suveræn halvleg igennem og vender et truende nederlag til en sikker 5 måls sejr. Uden topscoreren Lellek.

Svendborg træneren virkede også overrasket over at et jyllandsserie hold kunne spille i så højt et tempo. Taktisk godt sammensat. Og at FHK kunne vende kampen på så kort tid. Hans spillere undervurderede formentlig FHK for meget, dog var det FHKs fortjeneste at Svendborg ikke vandt kampen.


(tg)