Mandag, 19 november 2012 15:02

Jyllandsserie-herrerne møder Varde i pokalen

Der er mandag blevet trukket lod til pokalturneringens 4. runde og lodtrækningen faldt således ud, at Fredericia HK's Jyllandsserie-mandskab tørner sammen med Varde HK fra 3. division.

 

Arkivfoto Foto: Joan Barløse Arkivfoto


Efter sejren på udebane mod Bov er FHK's bedste herrerhold klar til en ny udfordring i pokalturneringen.

I 4. runde indtræder 3. divisionsholdene og det kommer FHK-spillerne til at opleve, da Vardes 3. divisionshold venter.

Det bliver langt fra nogen nem opgave og der venter på papiret sæsonens sværeste kamp indtil videre. Varde er i deres 3. divisions pulje på en flot fjerdeplads á point med andenpladsen, som gør man kommer ud at spille om at rykke op.

Især er Vardes placering flot taget i betragtning af flere reservehold til ligaen og 1. division er at finde i den pulje. Blandt andet er Skanderborgs stærke reserver at finde i puljen og dem spillede Varde stort set lige op med på hjemmebane, hvor de tabte knebent med 33-32.

Pokalkampen mod Varde bliver spillet i thansen.dk Arena, men en spilledato er endnu ikke fundet. Dog skal kampen være spillet senest den 3. januar 2013.

 

 

19/11-2012

(PA)