Tirsdag, 06 maj 2014 06:04

Nyt fra Dameafdelingen.

Der er kommet ny ny Cheftræner til førsteholdet og andetholdet, vi skal finde den røde tråd på kvindesiden.

En ny sæson står for døren - en sæson med forandring fra start.

Men først skal vi tage et kig tilbage, og sende Jacob Kruse en stor tak, for hans kæmpe indsats med Dame 1, der har haft en hård sæson i 1. Division. Det har ikke været nogen nem opgave, men Jacob præsterede alligevel at få pigerne til at kæmpe til det sidste. Godt gået.

Den kommende sæson byder på en del forandring og også enkelte nye ansigter. Klubben har fra denne sæson forsøgt at fokusere mere på talentudvikling, og på at få en rød tråd mellem årgangene. Dette opnås bl.a. på herresiden ved talentsamarbejde med Trelde, og på damesiden har vi ansat Mikael Jensen som ny cheftræner for Dame1, som har været med til at opbygge Skanderborg, fra ungdom til senior med stor succes. Så vi håber han kan gøre kunsten efter her i FHK, og danne et sundt træningsmiljø, med optimale rammer og udvikling. Mikael har skrevet under på en treårige kontrakt, med mål og ambitioner om, at få Dame 1 tilbage i 1. division.
Mikael-Jensen
Mikael Jensen
Foto: Lånt fra 
http://skanderborghaandbold.dk/
Læs bl.a. Mikaels drøm om at blive cheftræner for et 1. divisionshold på Skanderborg Håndboldklubs hjemmeside. 
Ambitioner og trænertalent er der ikke tvivl om. Velkommen Mikael - http://skanderborghaandbold.dk/2014/02/mikael-satser-pa-en-saeson-mere/

For Dame 2, overtager Sandra Folden styringen. I den forgangene sæson var hun assistenttræner på Dame 1, så hun kender spillerne særdeles godt.
8-sandra-doreen-folden
Sandra Folden
Foto: Joan Barløse


Hos U18 skal Kenneth Jacobsen tage kampen op med pigerne, og bag roret for U16 har vi Karsten Bording.
kenneth-jacobsen
Kenneth Bang Jacobsen
Foto: Joan Barløse


Der har også været lidt udskiftning i dameafdelingen, her i forbindelse med den nye sæson. Således er der nu kommet en ansvarsperson for hver årgang, som man kan henvende sig til med spørgsmål og lignende.

Ansvarlig for Dame 1 og 2 er Kenneth Schlaijkær. For U18 er det Nanna Hansen, og endelig for U16 er de ansvarlige Flemming Lindtofte og Dennis Niess.

Kontaktinformation kan findes på hjemmesiden.

Vi opfordrer alle til at rette henvendelse, hvis der er noget man er uforstående overfor, eller hvis man i øvrigt måtte have spørgsmål eller gode ideer.

Med ønsket om en god sæson til jer alle,

Dameudvalget.