Tirsdag, 26 februar 2013 20:15

Ærgerligt udebanenederlag til damerne

Hadsten SK blev desværre en for stor mundfuld for Fredericia HK's damer i 1. division i søndags
Simone Dahl og FHK måtte desværre indkassere et nederlag til Hadsten SK. Arkivfoto. Foto: Joan Barløse Simone Dahl og FHK måtte desværre indkassere et nederlag til Hadsten SK. Arkivfoto.

Fredericia HK's damer i 1. division spillede søndag på udebane mod Hadsten SK, hvor pigerne have revanche til gode efter et nederlag på hjemmebane i efteråret. Desværre fik FHK ikke den ønskede revanche.

Kampen var ellers tæt det meste af tiden, hvor holdene skiftedes til at føre med 2 og komme bagud med 2. Med 6 minutter igen stå der 19-21, men Hadsten SK trækker fra, og FHK bliver nødt til at satse for at komme tilbage i kampen. Satsningen lykkedes desværre ikke, da FHK brænder for mange chancer, og stod for langt fra hinanden i forsvaret, og dermed kunne Hadsten SK juble over en sejr på 28-22. Ærgerligt for FHK, der desværre ikke kendte deres besøgelsestid i kampen, og så spillede Hadsten SK bare generelt klogere.

Det begynder at se svært ud nu med hensyn til at overleve i 1. division. FHK skal mindst vinde resten af kampene, og desuden er der et par andre resultater, der skal flaske sig for at det lykkes, men FHK-pigerne vil kæmpe videre og gøre deres bedste for stadig at rykke sig spillemæssigt.

Næste kampe for FHK's damer er lørdag den 2. marts 2013 på udebane mod BK Ydun.



26/02-2013
(MA)