Tirsdag, 20 november 2012 22:36

U14 Pigerne suveræne i et tæt program

2 kampe på 2 dage - det lyder ekstremt, det var det også.. Men når det giver 2 sejre glemmer man smerten.

Arkivfoto Joan Barløse Arkivfoto


Horsens - FHK U14 Pige
Mandag d 19 november skulle u14 pigerne en tur til puljens suveræne nummer 1.
Horsens havde hidtil ikke tabt en eneste kamp i puljen og har været helt out-standing indtil videre, og med 4-5 spillere på pige projekt så det ualmindelig svært ud.

1. Halvleg

Det så dog også ud til at det skulle blive en lang kamp, da FHK-pigerne kommer bagud med 6-2 efter 5 min spil. Men lidt efter lidt faldt FHK til ro og begyndte at spille den håndbold vi ved de kan. Med en storspillende Josefine på målet kom FHK tættere og tættere på og pressede de store fysiskstærke Horsens spillere, et stærkt 3-2-1 FHK forsvar i hele første halvleg var grundstenen for at hænge på, for træner Martin Lellek vidste at Horsens ikke ville have pusten til at kunne køre på i 2*25 min –

Pause stilling Horsens +2

2. halvleg
Kampen er rigtigt tæt, FHK er bagud med 1 mål det meste af tiden indtil der mangler ca. 10 min af kampen, hvor FHK pigerne kommer op og fører med 2 mål. Dommerne er lidt imod vores piger og vi får 2*2 min i de sidste 6min.

Martin Lellek udtaler: "Vi kan igen takke Josefine for at holde os foran i kampen, hun står simpelthen sit livs kamp". Forsvaret har FHK nu ændret til 6-0 og satsede 100% på kontra og 2. bølge, alle spillere skal have stor ros for deres vilje til at kæmpe for hinanden og hjælpe Josefine inde på målet.

Slutresultat 20-21 og en kæmpe forløsning for hele holdet, der virkelig sled og kæmpede sig til 2 livs vigtige point.


Skanderborg - FHK U14 Pige (Elite Cup)
Tirsdag d. 20 november skulle vi en tur til Skanderborg som vi har tabt til 4 gange i denne sæson og sidste gang var med over 10 mål.

1. Halvleg. Man kunne have frygtet at FHK pigerne var skræmte, over at møde dem man har tabt til gang på gang. Men pigerne ville have revanche og det kunne man mærke. FHK var foran 6-1 efter 12 min.  Der var både fart, vilje, mod og koncentration i alle spillets facetter - det har FHK manglet hidtil i denne sæson.  

Pause stilling Skanderborg foran med 1.
Tydeligt at mærke Skanderborg er et klassemandskab. Selv med heroisk fight af FHK er de bagud med 1.

2. Halvleg
De fleste havde nok troet at FHK havde givet den ALT hvad de kunne og Skanderborg nu ville køre kampen hjem. Men i 2. halvleg stod og kæmpede hver eneste pige for hinanden og de tog slag efter slag i forsvaret og spillede hinanden gode i angrebet.
Mathilde Niess var enestående i kampen hun tog de chancer hun fik og udnyttede dem med høj høj klasse. Alle spillere gjorde sig bemærket og Ida Jordal lukkede og slukkede kampen med en af sine mange scoringer til resultatet 17-19. Så pigerne tog et skridt videre i elitepokal turneringen.

Slutresultat 17-19.

Rigtig god træning og slid har givet pigerne blod på tanden og de tror virkelig på hinanden for tiden. En for alle og alle for en – med den udvikling de har gang i, kan man som træner ikke andet end at være stolt af dem.


20-11-2012
Martin Lellek
(tg)